Man siger, at en mor kan ernære 10 børn - men 10 børn kan ikke ernære en mor.

I stykkets første halvdel kæmper 3 søskende bravt for at blive fri for at have deres 85 årige mor boende.

Men kun indtil der dukker penge op. Den gamle damer lader som om, hun er senil - men hun er ikke så senil endda.

Da hun forsætteligt ødelægger sine egne chancer for at blive rig - for at sætte sine pårørende på en prøve -

 koger gemytterne over for tredie gang, og alle forlader hende i vrede - og henviser hende til offentlig hjælp.

 Bedstes ene sande ven er et purungt barnebarn, som hun betror sig til.

Og hvad hun betror hende, skaber en slutpointe, som publikum vil godte sig over.